Jeg tilbyder kurser og fordrag til alle, som har en personlig eller faglig interesse i mentaling, relationsproblemer og psykoterapi. Læs mere på denne side og hold dig opdateret om aktuelle foredrag.
Foredrag
Når de nære forhold gør ondt
- et foredrag om, hvordan mentalisering kan hjælpe os, når vi går galt af hinanden i hverdagen
Alle mennesker oplever, at de nære forhold gør ondt engang imellem. Faktisk viser forskningen, at vores mest intense og smertefulde følelser viser sig i vores nære forhold. Dette foredrag forklarer, hvordan mentalisering kan hjælpe os, når vi går galt af hinanden i hverdagen.
Når vi spørger os selv, hvorfor vores ægtefælle blev fornærmet, eller hvorfor der opstod dårlig stemning til et møde på arbejde, forsøger vi at mentalisere. Vi mentaliserer alle sammen, men de færreste er opmærksomme på det hele tiden. Desværre svigter vores evne til at mentalisere nogle gange. Og når mentaliseringen svigter, gør det ondt på nogen. I dette foredrag kan du lære om, hvad mentalisering egentlig er, og du bliver klogere på, hvordan du bliver bedre til det.
Vi er afhængige af at forstå andre personer hver eneste dag. Hvad enten det er fremmede i supermarkedet, venner, ægtefælle, ens chef eller kollegaer, børn eller forældre, plejeforældre eller plejepersonale.
Dette foredrag er til alle, som er interesserede i at vide mere om mentalisering. Formålet med foredraget er at give gode råd og idéer til, hvordan mentaliseringen kan bevares, også i situationer hvor den bliver sat allermest på prøve.