Til fagfolk

Kurser og foredrag - til fagfolk


Jeg tilbyder kurser og fordrag til fagfolk, f.eks. læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere eller fysioterapeuter. Jeg tilbyder også kurser eller foredrag til organisationer, som ønsker at implementere forskning eller kvalitetssikring af psykoterapi.


Forskning og kvalitetssikring af psykoterapi

Arbejder I med behandling af psykiske lidelser i offentligt eller privat regi? Og planlægger I at implementere forskning eller at kvalitetssikre jeres arbejde?


Jeg kan hjælpe jer med at imple-mentere forskning og kvalitetssikring af psykoterapi i organisationer, så I kan blive bedre til at skræddersy patientbehandlingen på et mere oplyst grundlag.


Udredning med SCID-5-PD eller

ZAN-BPD

Jeg tilbyder kursus om udredning af personlighedspsykopatologi til fagfolk, som ønsker at styrke deres differentialdiagnostiske kompetencer. På dette kursus introduceres  Structured Clinical Interview for DSM-5 Personality Disorders (SCID-5-PD) og Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder (ZAN-BPD). 


Kurset tilbydes som et dagskursus eller som et forløb, hvor der tilkøbes supervision. Her får supervisanderne mulighed for, af flere omgange, at bringe eget videomateriale med til samscoring.


Undervisning og foredrag

Jeg tilbyder undervisning og oplæg i blandt andet mentalisering, MBT, personlighedspsykopatologi, udredning og psykoterapeutisk forskningsmetode. 


Jeg er godkendt underviser i MBT af Institut for Mentalisering i Danmark og af Anna Freud-centeret, og tilbyder derfor certificeret undervisning i MBT teori og metode. 


Kontakt mig for et uforpligtende tilbud